Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

Ars subtilior

Ars subtilior er den betegnelse, man bruger om stilen i slutningen af det 14. og det tidlige 15. århundrede, dvs. generationen efter Machauts død i 1377. Stilarten, som havde sit udspring i Sydfrankrig men hurtigt spredte sig til norden, Italien og England, har fået ord som "manieret" (eng. "mannerist") og "avant garde" knyttet til sig pga. det komplekse udtryk og topmål af minutiøse detaljer, der blev idealet for skrivemåden på dette tidspunkt. Man snakker om en "fin-de-siècle" dekadence, som havde sine primære komponister i Senlesches, Solage og Trebor. Disse komponister skrev primært verdslig musik, omend antallet af lais og andre former med lange tekster er mindre almindeligt i Ars subtilior-perioden. Yndlingsgenrerne for hofkomponisterne var tenor-motetten og balladen, og ikke sjældent havde musikken et tekstligt indhold om musik. Således blev Ars subtilior-stilen en intellektuel kunstform, hvor komponisterne havde mulighed for at vise al deres tekniske formåen, og kun den lærde tilhører havde mulighed for at forholde sig autoritært til musikken.

Den historiske kontekst for Ars subtilior er Hundredeårskrigen (1336-1453) mellem England og Frankrig, og paveskismet 1378-1417, hvor rivaliserende paver regerede fra hhv. Rom og Avignon.

Musikalske træk af Ars subtilior omfatter:

  • Kompleks rytme
  • Virtuose melismer
  • Synkopering
  • Usædvanlig harmonik
  • Intertekstualitet
  • Modal tvetydighed
  • Koncentration omkring verdslig sang
Kilder: Chantilly manuskriptet, der indeholder 13 motetter og ca. 100 verdslige sange, primært fra Sydfrankrig og Spanien.

Lyt til Solages chanson, Fumeux fume, her:

Chanson i hjerteform - typisk for ars subtilior


Næste side