Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

Busnois

"Klassicisten" Antoine Busnois (ca. 1430-1492) holdes op som et samtidigt modstykke til "romantikeren", der muligvis underviste Busnois i hans unge år, Ockeghem. Dette er primært, fordi hans fejlfri, yndefulde kontrapunkt, modsat Ockeghems, var tiltænkt at lyde rationelt og klart. Busnois var ansat ved det burgundiske hof og er bedst kendt som chansonkomponist, selvom han også var en vigtig kirkemusikkomponist. Hvor Ockeghem var rig og magtfuld, var Busnois fattig og førte en problemfyldt tilværelse. Til tider var han endda voldelig - det gik beviseligt ud over en kollega i katedralen i Tours!

I Busnois' motet In hydraulis ses et eksempel på en til lejligheden konstrueret tenor cantus firmus bestående af et motiv på tre toner og en pause, der afsynges sekvensielt seks gange (denne cantus firmus gentages 4 gange med hver sin mensuration). Motetten er bl.a. kendt, fordi Busnois i teksten udråber sig selv til elev af Ockeghem. Ockeghem har da også skrevet en motet, der ligner In hydraulis meget; Ut heremita solus, som desværre er umulig at datere. Det virker imidlertid utænkeligt, at den ene komponist i dette tilfælde ikke skulle være inspireret af den anden.

Og In hydraulis iler vi da lige med et lytteeksempel på her:

Se Sang i det 15. århundrede for en diskussion af Busnois' verdslige sange.

Kyriesats af Busnois


Næste side