Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

Josquin

Forskernes viden om Josquin Desprez' (født mellem 1440 og 1460 - død 1521) livshistorie er der desværre en del huller i. Man ved, at han i 1460'erne og indtil 1476 var kantor i Milano, og at han var pavelig sanger i Rom fra 1489. I 1503-04 opholdt han sig ved hoffet i Ferrara, hvor han var kapelmester (at han valgte at rejse fra Ferrara i 1504 af frygt for pest skulle vise sig at være et klogt træk; hans efterfølger, Obrecht, døde af pest i 1505) - og han tilbragte de sidste 17 år af sit liv som præst i sin hjemby, Condé, 1504-21. Det fremgår, at man ikke kender til hans opholdssted i tidsrummet 1477-89. Man kan dog konstatere, at Josquin var berømt i sin egen levetid, hvor der pga. den nyopfundne trykketeknik var stor efterspørgsel efter hans musik, og at brug af navnet Josquin faktisk var god markedsførelse. Dette har ledt til fejltilskrivelser og problemer med at definere, hvad der er "ægte" Josquin-kompositioner, og hvad der blot er udgivet i hans navn.

Ligesom Du Fay og Busnois kan Josquin betegnes som en "klassicist" pga. hans omhyggelige dissonansbehandling og hørbare, rationelle skrivestil (hvorimod f.eks. Obrechts er mere diffus). Josquin var bedst kendt som motet-komponist, måske fordi hans messer blev regnet for "konservative" og i bevidst overensstemmelse med årelange traditioner. Mod slutningen af Josquins liv skrev han, som overhoved for et religiøst samfund i Condé, mange messer, ligesom man har en samling af sene seksstemmige sange af Josquin (seksstemmighed var en sjældenhed før det 16. århundrede).

Træk af Josquin og hans generations stil kan opsummeres i følgende punkter:

  • Imitation som grundlæggende strukturel byggesten
  • 'Formes fixes' anvendes så godt som ikke mere
  • Stærkere harmonisk fornemmelse
  • Kortere, mere afrundede melodifraser
  • På vej mod paroditeknik - dette fornemmes i Josquins messer
  • Teksten bliver mere hørbar
  • Soggetto cavato: Musikalsk motiv hvis solmisations-stavelser er taget fra stavelserne i et ord eller navn - f.eks. Josquins messe Missa Hercules Dux Ferrarie, der har motivet: Re Ut Re Ut Re Fa Mi Re.

Desuden ser man hos Josquin en ny slags messe: Parafrase messen, som eksemplificeres bedst i Josquins måske sidste messe, Missa Pange lingua. I en parafrase messe bevæger den ofte meget udsmykkede cantus firmus sig i små fraser med imitative indsatser rundt imellem de forskellige stemmer (som en "migrerende" cantus firmus). Man hører altså ikke cantus firmus melodien i sin helhed i én enkelt stemme som "rygrad" for messekompositionen. Parafrasemessen blev den almindeligste form for cantus firmus-baserede messe i det 16. århundrede.

Skal man fremhæve ét værk af Josquin må det være motetten Ave Maria... virgo serena. Dette stykke fungerer glimrende som eksempel på den stærkt imitative stil, der er Josquins varemærke.

Lyt til Josquins Ave Maria... virgo serena her:


Næste side