Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

L'homme armé

L'homme armé traditionen kan fortælle meget om musikalske "lån" i renæssancen. Oprindeligt er L'homme armé ("Den bevæbnede mand") titlen på en melodi af ukendt oprindelse. Den kan have været høvisk eller populær, måske satirisk!?? Dens mensuration er tempus imperfektum, major prolation (svarende til 6/8 idag), og som oftest er den udsat i den mixolydiske modus 7. Dog er det også almindeligt at føje et fast b for h'et i denne modus, hvorved transponeret dorisk modus fremkommer.

Her kan du høre den enstemmige melodi i modus 7:

L'homme armé melodien blev imellem 1450-1600 udsat som cantus firmus for messer af adskillige komponister, de kendteste af dem Du Fay, Ockeghem, Busnois, Tinctoris, Compère, Josquin, Obrecht, Morales, Palestrina og Senfl (Josquin og Palestrina skrev hver to udsættelser). Det var ikke noget nyt, at komponister på denne måde "lånte" materiale til at danne basis for deres musik. Dette var en etableret praksis siden Ars subtilior-tiden og i regelen en måde for komponisterne at vise deres originalitet på (ved at imitere andre og tilføje et personligt præg). Det enestående ved L'homme armé melodien er simpelthen det faktum, at den er brugt så mange gange af så store komponister.

Forskningen er ikke enig om, hvem der først fandt på at skrive en messe baseret på L'homme armé. To forskere, Richard Taruskin og Allan W. Atlas, gætter på, at Busnois var den første, ud fra den betragtning, at hans messe er meget tro mod det melodiske forlæg og kun udsætter melodien for inversion i Agnus Dei-delen. De nævnte forfattere mener endog, at Busnois kan være manden, der skrev L'homme armé melodien. Det er sikkert, at Busnois' og Ockeghems udsættelser er dem, der bruger melodien mest udførligt. Fabrice Fitch argumenterer for, at Ockeghems messe lyder, somom den er skrevet tidligere end Busnois'.

At Du Fay som den ældste skulle have været først med en L'homme armé messe er der imidlertid ikke den store opbakning omkring. Han var allerede gammel, da han skrev sin messe, og dens mangfoldige, Ars subtilior-agtige tekniske finesser (såsom modal tvetydighed og forskellige mensurationer stillet op imod hinanden) tyder på, at han med messen ville vise sine yngre kollegaer, at han stadigvæk havde overraskelser i ærmet.

Det lader i det hele taget til, at komponisterne betragtede L'homme armé traditionen som en måde at vise hinanden, hvad de duede til og et medie hvormed de kunne søge at overgå hinanden. Således kan man måske forklare Josquins lyst til at komponere to messer over melodien. Obrechts og Compères messer skiller sig ud ved at udsætte melodien i den frygiske toneart.

Kyriesatsen fra Ockeghems "Missa L'homme armé"

Som lytteeksempel fra en L'homme armé-messe vælger jeg Kyrie-satsen fra Du Fays:


Næste side