Perioden, hvori troubadourernes sang blomstrede, var lang;
normalt medregner man både 1100- og 1200tallet. På grund
af den stærke tradition for mundtlig overlevering af monofon
sang, er der dog mangler på kilder fra før 1250. Troubadourerne
var både digtere og musikere, højt respekterede for
deres kunst. De kom oprindeligt fra Provence i Sydfrankrig og havde
hver især forskellig baggrund. Fælles for troubadourerne
var deres sprog - Langue D'Oc - og det tekstlige indhold
i deres sange. Der var tre hovedtemaer:
At tjene Herren og den udkårne dame
Ridderlig kærlighed
Korstogenes betydning
Kategoriseret efter emne fik troubadourernes digte (og sange) således
forskellige navne:
Canso: Ridderlig kærlighed
Pastourelle: En rytter (hesten kendetegner ædelmodighed)
iagttager forførelse af en hyrdinde
Sirventes: Moralsk digt
Planh: Klagesang
Alba: De elskende skilles ved daggry
Tenso: Debat mellem to mennesker
Crusade Song: Som navnet antyder, omhandlende en person
på korstog
Den musikalske form i troubadourernes sange var stærkt afhængig
af den poetiske. Det typiske digt har to vers, hver især yderligere
inddelt i to dele, frons og cauda. Frons er endvidere
inddelt i to identiske pedes. Det typiske antal linier i
verset var 2 for hver pes og 3-6 for caudaen; dvs. at verset ialt
var på mellem 7 og 10 linier. Hvert vers benytter den samme
musik.
I troubadourernes sange bemærker man en udbredt brug af
fortegn (Bb, opløsningstegn for Bb, Eb, F#, C# og G#), større
melodisk spændvidde og i visse tilfælde vekslende finalis-toner.
Onomatopoeia (ord-maleri) er overraskende usædvanligt, med
enkelte undtagelser.
Trouvèrernes musik lignede troubadourernes
til forveksling, blot sang trouvèrerne på det
nordfranske sprog, Langue D'Oil, der indikerede, hvor
de kom fra. Fordi trouvèrerne lærte deres kunst
af troubadourerne, er trouvère-perioden noget senere,
ca. 1160-1300. Trouvèrer var ligeledes af høj
social status, og deres sange om kærlighed havde endog
en endnu mere nobel karakter end troubadourernes; temaer om
hyrder og forførelser var bandlyst ! De bedst kendte
trouvèrer var Colin Muset (start/midt 13. århundrede),
Perrin d'Angicourt (ca. 1220-1300) og ikke mindst Adam
de la Halle (ca. 1237-1285. En af hans kompositioner kan
ses på billedet).
Minnesangere var den tyske pendant til troubadourer
og trouvèrer. De tyske minnesange er ofte musikalsk
identiske med de franske, idet de blev importeret til Tyskland
fra Frankrig, f.eks. via adelige ægteskaber de to nationer
imellem. Man har dog forsynet de franske melodier med tysk
tekst, omend bare i en tillempet oversættelse af de
franske ord. Nogle kendte minnesangere er Friedrich von Husen
(d. 1190), Walther von der Vogelweide (ca. 1170-1230) og Heinrich
con Meissen (med kælenavnet 'Frauenlob') (d. 1318).
Adam de
la Halle: Se li maus c'amours envoie: