Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

CD anbefalinger

Der er selvfølgelig så godt som ingen pointe i at læse om den tidlige musik uden at høre selve musikken, 'live' eller på plade. De MIDI-filer, der er at finde på disse sider, giver en vag idé om, hvordan musikken lød. Jeg er imidlertid egentlig ikke tilhænger af MIDI-filer, og vil derfor på denne side foreslå en række gode CD indspilninger af tidlig musik. Rækkefølgen er vilkårlig, men ud for hver plade har jeg beskrevet, hvad der er på.


Guillaume Dufay: Complete Secular Music

The Medieval Ensemble of London. Peter Davies & Timothy Davies. Editions de L'Oiseau-Lyre 452 557-2. Femdobbelt CD med indspilninger af Du Fays samlede verdslige chansoner. Teksthæfte inkluderet. Jeg købte mit eksemplar gennem Amazon.

Guillaume de Machaut: La Messe de Nostre Dame / Songs from Le Voir Dit

Oxford Camerata. Jeremy Summerly, Director. NAXOS 8.553833. Machauts berømte messe (den første samlede udsættelse af messens ordinariumsled af den samme komponist), samt chansonerne Plourez dames, Nes qu'on porroit, Sans cuer dolens, Le lay de bonne esperance, Puis qu'en oubli og Dis et sept cinq.

Lassus: Masses for Five Voices / Infelix Ego

Oxford Camerata. Jeremy Summerly, Conductor. NAXOS 8.550842. De to femstemmige messer, Missa Entre vous filles og Missa Susanne un jour, samt motetten Infelix ego.

Josquin: Missa L'homme armé / Ave Maria / Absalon fili mi

Oxford Camerata. Jeremy Summerly. NAXOS 8.553428. Den ene af Josquins to messer over L'homme armé melodien. Denne har tilnavnet "sexti toni" (den anden er Missa L'homme armé super voces musicales). Udover messen (og dens melodiske forlæg afsunget unisont) finder man på CD'en motetterne Ave Maria og Absalon fili mi samt elegien O mors inevitabilis, komponeret af Jheronimus Vinders i anledning af Josquins død i 1521.

French Chansons: Josquin - Jannequin - Sermisy - Lassus

The Scholars of London. NAXOS 8.550880. CD'en indeholder 27 verdslige chansoner af forskellige komponister. Udover de nævnte finder man bl.a. Gombert og Arcadelt. Lyt til Janequins karakteristiske fugle-onomatopoietika i Le chant des oiseaux.

Music of the Renaissance: Palestrina - Byrd - Dufay - Dunstable - Josquin - Dowland

Pro Cantione Antiqua. Ulsamer Collegium. Deutsche Grammophon, 439 457-2. Indeholder primært motetter; heriblandt Dunstaples Veni, Sancte Spiritus, Du Fays Alma redemptoris mater og Palestrinas Super flumina Babylonis. Man kan også høre Josquins elegi over Ockeghem, Déploration sur la mort d'Ockeghem.

Ockeghem: Requiem / Missa Prolationum / Intermerata Dei Mater

Musica Ficta. Bo Holten. NAXOS 8.554260. Ockeghems Requiem er det første af sin art, der er overleveret (Du Fay menes også at have skrevet et, men det er gået tabt). Udover dødsmessen kan man høre Ockeghems teknisk-matematiske tour de force, Missa Prolationum, og motetten Intermerata Dei Mater.

Palestrina: Missa Papae Marcelli / Missa Aeterna Christi Munera

Oxford Camerata. Jeremy Summerly, Conductor. NAXOS 8.550573. To berømte messer, hvoraf den første ifølge myten "reddede polyfonien" (se siden om Palestrina).

Renaissance Masterpieces: Ockeghem - Josquin - Morales - Lhéritier - Rogier - Clemens

Oxford Camerata. Jeremy Summerly, Conductor. NAXOS 8.550843. Også på denne plade kan man finde Ockeghems motet Intermerata Dei Mater. Af øvrige værker finder man primært motetter og de mindre kategorier af liturgisk musik (inkl. en Nunc Dimittis udsættelse af Josquin og en Magnificat af den spanske komponist Cristóbal de Morales.

The Service of Venus and Mars: Music for the Knights of the Garter

Andrew Lawrence-King, medieval harp. Christopher Page, director. Hyperion CDA 66238. Fantastisk plade med musik fra Ars nova-perioden og den tidlige renæssance. Af de mere kendte komponister forefindes Philippe de Vitry, Pycard, Leonel Power, Dunstaple og Du Fays mentor i Cambrai, Richard Loqueville. Jeg vil også anbefale den anonyme Singularis laudis digna.

Thomas Tallis: The Complete English Anthems

The Tallis Scholars. Directed by Peter Phillips. Gimell 454 907-2. Glimrende eksempler på engelske hymner i det 16. århundrede.

Weelkes: Anthems / Give ear, O Lord / What joy so true / All laud and praise / Lachrimae Pavan

Oxford Camerata. Jeremy Summerly, Conductor. Gary Cooper, Organ. NAXOS 8.553209. Mere engelsk musik (mestendels fra det tidlige 17. århundrede), inkl. tre stykker skrevet i Thomas Morleys minde.

Se også bibliografien.