Til startsiden

Klik på et kapitel:

Gregoriansk sang

Monofoni: Troubadourer, trouvèrer og minnesangere

Den tidligste polyfoni

Notre Dame polyfoni

Ars nova i Frankrig

Ars nova i Italien

Machaut og Messe de Nostre Dame

Machaut og verdslige former

Ars subtilior

Engelsk musik: Dunstaple

Du Fay

Ockeghem

Busnois

L'homme armé

Sang i det 15. århundrede

Josquin

'1450-generationen': Isaac, Obrecht, Agricola

Instrumental musik

International stil efter Josquin

Parodimesse

Palestrina

Lassus

Skellet ml. renæssance og barok


Teori: Kirketonearterne

Teori: Mensuralnotation

Ordforklaringer

Bibliografi

CD anbefalinger

Links


Katrine biografi

Kontakt

Teori: Mensuralnotation

Mensural betyder egentlig "målt" eller "tilpasset", og dermed kan man forestille sig, at mensuralnotation har at gøre med en inddeling eller rytmisering af musikken. Hvor man tidligere kun havde anvendt rytmeløse neumer og dermed ikke på skrift kunne angive nodernes relative længde, begyndte man omkring år 1200 at skelne grafisk mellem nodetegnene for "lang" og "kort" node: hhv. longa og brevis. Hermed var den rytmiske nodeskrift opfundet. Senere konstruerede man, i overensstemmelse med datidens versmål indenfor poesien (iamber, trochaeer osv.), seks rytmiske modi, der fungerede som rytmisk grundlag for musikken. En clausula eller organumsats kunne f.eks. være skrevet i henhold til Modus 1, og sangeren ville dermed vide, at noderne skulle synges med en rytme, der svarede til den moderne danske vise "Se, nu danser bedstefar".

De rytmiske modi så ud som følger:

  1. Longa Brevis
  2. Brevis Longa
  3. Longa Brevis Brevis
  4. Brevis Brevis Longa
  5. Longa Longa
  6. Brevis Brevis Brevis

En gennemgang af en rytmisk modus kaldtes for en ordo. For ordi gjaldt det, at den sidste node i en afsyngning altid skulle være en gentagelse (rytmisk) af den første, hvorpå en pause følger, der har en længde svarende til de resterende noder i ordoen. Det vil f.eks. sige, at én gennemsyngning af en ordo i Modus 1 ville se sådan ud: L B L BP. (BP står her for pause af B-længde). En gennemsyngning af tre ordi i Modus 3 ville se sådan ud: L B B L B B L B B L BP BP (hvis B i dette tilfælde svarede til halvdelen af L, ville de to sidste pauser svare til en LP). For Modus 4 gjaldt det, at de afsluttende to noder skulle svare til ordoens to første noder. Det giver én gennemsyngning af en Modus 4 ordo dette udseende: B B L B B LP.

Kilder: En af musikhistoriens første teoretiske kilder er en gennemgang af de rytmiske modi. Det drejer sig om Johannes de Garlandias De mensurabili musica fra omkring 1240.